Cool bad og toilet, Cool børneværelse, Cool design, Cool maling:

Klistermærker… hvor har jeg dog savnet jer!

19 Jan 2011 by Jacobsen, No Comments »

Da jeg var dreng, var klistermærker noget man samlede på fra tyggegummipakker, juicebrikker eller pålægschokoladen. Dengang var klistermærker ren valuta. Der blev byttet på kryds og tværs i jagten på at få den komplette samling.

Og ja, så var der de tosser, som fik den vanvittige idé at bruge klistermærker til at klistre op… hvor tåbeligt!!! Den slags opklæbning så sjældent særlig kønt ud på klædeskabet og endnu værre blev det, når de prøvede på at “kratte” dem af igen og efterlod sig de velkendte grå-hvide klistrede pletter, der ALDRIG kom af og som definitivt udelukkede, at det skab nogensinde kunne sælges på gul og gratis.

Og det er så her, at den ironiske boomerang kommer tilbage i hovedet på os, som troede vi havde fat i den lange ende. Tosserne som

fandt på at bruge klistermærkerne til noget, de er nu kunstnere og kreative reklamefolk, mens vi andre kontornussere stadig knokler for en smule valuta.

“Tosserne” hedder i dag Hu2 Design og har virkelig lært noget af deres erfaringer i barndommen. Prøv at tjekke deres forskellige skøre og kreative idéer. Der er masser af inspiration til stuen, gangen, børneværelset, ja selv badeværelset. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville få lyst til at klæbe hele mit hjem til. Så hvem er det lige tossen er nu? ;o)

...meget taknemmelig for at du deler:

Har du set:


Tags: , , , , , , , , , ,

Leave a Reply


+ 5 = 14