Cool have, Eksotiske planter:

Alle haver burde have en palme – Men annoncerne lyver…

18 May 2011 by admin, No Comments »

Myter og fakta om:

  • Chamaerops Humilis (Europæisk Viftepalme)
  • Phoenix Canariensis (Kanarisk Daddelpalme)
  • Trachycarpus Fortunei (Hørpalme)

Jo, jeg elsker palmer…og har i mange år dyrket hørpalmer fra frø i vindueskarmen. Jeg har gjort mig alle de triste og dyre erfaringer – og forsøgt forskellige palmer udplantet i dansk gennemsnitlig temperatur. Behøver jeg fortælle hvor kedelige de sidste 2 vintre har været ved bestanden…tror jeg ikke. Men opgi’ ikke drømmen om palmer i Danmark…for det kan sagtens lade sig gøre…

Men mange har fået mod på palmer igen…
Det kan man se i diverse supermarkeder og byggemarkeder, alle sælger palmer!
Det er faktisk fedt nok…for det har gjort noget ved prisen.
Men annoncerne lyver….derfor denne artikel!

Det kan godt lade sig gøre…og er ikke vild svært
Min holdning er nemlig at alle burde have palmer i haven og det kan godt lade sig gøre…og er ikke vild svært – man skal blot have rigtig besked om hvad de kan holde til og hvad man bør undgå.

Jeg skriver her alt det jeg gerne ville have vist da jeg begyndte at eksperimentere med palmer i Danmark.
! Husk: Fælles for næsten alle (måske) hårdføre palmer gælder det om ikke kun at kigge på termometret – men lige så meget på om palmen står i læ og hvordan den er placeret i forhold til sol. Det bedst er en vestvendt varm mur godt beskyttet mod vinden.
Ang. gødning…pas på ikke at gøde for meget. Jeg har taget livet af en palme med for meget gødning…aldrig med for lidt.

! Husk også at pris og kvalitet tit hænger sammen – så er du usikker, bør du nok finde en leverandør der har erfaring med palmer i Danmark og som har styr på hvor palmerne kommer fra og hvad de hedder.

Lad mig starte med nogle af de for tiden mest solgte palmer i supermarkeder
Denne artikel bliver jeg ikke færdig med på én gang…men lad mig starte med nogle af de for tiden mest solgte palmer i supermarkeder.
Jeg skal forsøge at gøre det enkelt og skriv endelig hvis du har erfaringer eller spørgsmål:

1. Chamaerops Humilis (Europæisk Viftepalme, Middelhavs viftepalme el. Dværgpalme)

Myte:
- Er blevet solgt som Hørpalme i bla. Jem & Fix – Den har intet med en hørpalme at gøre!
- Skulle ifølge flere annoncer fra bla. Jem & Fix, Dansk Supermarked kunne klare ned til minus 13-15 graders frost – Det kan den ikke og slet ikke hvis den er plantet i en krukke. Jeg så den stå på en vogn i Jem & Fix hvor der stadig var en seddel fra Gasa (leverandøren) om at de skulle tages ind ved 0 grader og vandes én gang om ugen – mens der i ugens Jem & Fix avis stod at den kunne klare -12 graders frost…mit råd, stol på GASA :-)

Billede fra raintreetropical.comFakta:
- Chamaerops Humilis bliver sjældent højre end ca. 90-130 cm i Danmark.
- Det er en flerstammet busk palme med stive vifteformet blade i grøn eller blågrøn.
- Bladene er spidse og bladstilkene er fyldt med spidse torne.
- Beskyttet mod hård vind og sne, i det mildeste klima i Danmark (i storbyer eller på Bornholm eller i det Fynske øhav) kan den udplantet kortvarig tåle minus 8-10 grader – hvis palmen er mere end 3-4 år gammel.

Pasning:
- Den kræver masser af sol og varme for at trives og egner sig ikke som stueplante…men evt. i vinterhave.
- Plantet i krukke skal den tages ind når der bliver mere end minus 3-5 graders frost – lyst og køligt.
- Plant altid i veldrænet jord, blandet med sand. Den må ikke stå sumpet.

2. Phoenix Canariensis (Kanarisk Daddelpalme)

Myte:
- Er blevet solgt som vinter hårdfør i bla. Bauhaus – Den er absolut ikke vinterhårfør!
- Skulle ifølge flere annoncer kunne klare ned til minus 8 graders frost – Det kan den slet ikke.

Fakta:
- Phoenix Canariensis bliver sjældent højre end ca. 2-3 meter i Danmark.
- Det er en enkeltstammet palme med stive fjerformet blade.
- Bladene er spidse – så pas på børn og øjne.
- Er ikke vinterhårdfør og tåler meget kortvarig minus 0-3 grader – hvis palmen er mere end 3-4 år gammel.

Pasning:
- Trives i sol, varme og med god plads. Tåler træk og vind.
- Kan opbevares i stuetemp. om vinteren eller i lav temp. i uden for meget lys i f.eks. en frostfri garage. Perfekt i en vinterhave.
- Plantet i krukke skal den tages ind når den første nattefrost kommer.
- Plant altid i veldrænet jord, blandet med sand. Den må ikke stå sumpet.

3. Trachycarpus Fortunei (Hørpalme)

Myte:
- Chamaerops Excelsa er blevet solgt som Hørpalme i bla. Bauhaus og andre steder – Det er absolut ikke en Hørpalme og er slet ikke så vinterhårfør!
- Skulle ifølge flere annoncer kunne klare ned til minus 17 graders frost – Det kan hele palmen ikke…og slet ikke som lille eller i en krukke.

Fakta:
- En rigtig hørpalme hedder Trachycarpus Fortunei (andre variationer kan være Trachycarpus Wagnerianus eller Trachycarpus Takil).
- Trachycarpus Fortunei bliver sjældent højre end ca. 3-4 meter på friland i Danmark.
- Det er en enkeltstammet palme med vifteformet blade.
- Bladene bliver store og er følsomme for hård vind.
- Er vinterhårdfør til minus 10 udplantet uden vinterdækning, placeret i læ – hvis palmen er mere end 3-4 år gammel.
- Dæk altid rund over roden, da denne tåler under minus 10 grader. Stammen er ikke det mest følsomme, pas derimod godt på “hjertet” – der hvor det nye blad kommer frem. Vær også opmærksom på dette når du køber palmer…bladene kan være grønne længe efter “hjertet” er dødt (det må ikke være vissent).

Pasning:
- Trives i halv sol, varme og op af en varm væg (helst vestvendt). Tåler let træk…men bladene er ikke glade for vind (er der meget vind skal du købe en Trachycarpus Wagnerianus).
- Kan vinter opbevares i f.eks. en frostfri garage med lys og udluftning – vandes kun meget lidt om vinteren.
- Plant altid i veldrænet jord, blandet med sand.
- Vandes godt igennem hver gang…klatvand ikke.
- Udplantet vinterdækkes godt over roden og pak evt. hele palmen ind i fleece – nogle bruger også bobleplast…men pas på der kan komme luft til, så palmen ikke får mug eller rådner.

...meget taknemmelig for at du deler:

Har du set:


Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Leave a Reply


+ 9 = 15